Professionelle websites til virksomheder

Websites, der altid er et besøg værd

– og som også giver lyst til mere. B10 løser mange typer af opgaver vedrørende websites – fra store komplekse sites med dynamiske interaktioner og mange typer af information til mindre sites, hvis primære funktion er at agere som online visitkort. B10 kan også levere delelementer, som f. eks. landing pages med inspirerende information til jeres bestående website.

 

Webudvikling – den typiske proces

Udgangspunktet for et samarbejde omkring websiteudvikling er altid et opstartsmøde, hvor vi sammen gennemgår jeres forretningsmodel, jeres målgrupper og identitet, så B10 får jeres virksomhed, jeres forretning og dna helt ind under huden. Sammen identificerer vi også jeres nuværende udfordringer og målet.
B10 konkretiserer herefter opgaven, og I præsenteres for en samlet løsning i skitseform, som vi diskuterer og efterfølgende tilpasser. Målet er et fælles fundament, hvor vi begge har et godt overblik over opgavens omfang, og B10 har en god idé om, hvad vi skal levere.

 

Webdesign og User Experience (UX)

Ud fra skitserne kommer B10 med et oplæg på webdesignet. I afklaringsfasen har vi besluttet, om det nuværende design skal revitaliseres, eller om der skal nyudvikling til. I kommenterer naturligvis designet, som vi tilretter, til det er helt på plads. Det væsentlige er, at brugeroplevelsen (også kaldet UX – User Experience) er i top, så jeres kunder ikke bruger deres energi på at forstå websitets opbygning, men på at finde den ønskede information.

 

Valg af CMS system og webudvikling

Udviklingen af sitet (både back-end og front-end) er den største fase i processen. B10 sørger for at bygge skelettet (front-end) og motoren (back-end) til sitet op, så det er let at håndtere, fungerer på tværs af mobiltelefoner, tablets og forskellige skærmstørrelser (responsive design) og har en god finish. Der testes selvfølgelig løbende. Sammen finder vi ud af hvilket bagvedliggende administrationssystem; CMS system (Content Management System), der er bedst for jeres virksomhed og ikke mindst efterfølgende vedligeholdelse af sitet. B10 arbejder både i open source CMS løsninger og på kendte, kommercielle CMS platforme. B10 kan selvfølgelig håndtere begge dele for dig, så du ikke skal bekymre dig. Vi er specialister i både PHP og ASP.NET og kan derfor arbejde med CMS’er baseret på begge sprog:

  • PHP: Joomla! (OpenSource), WordPress (OpenSource), Drupal (OpenSource)
  • ASP.NET: Umbraco (OpenSource, DynamicWeb (Kommercielt)

 

SEO-optimeret indhold

Nu er vi ved at være klar til at fylde indhold på sitet. Dette kan I enten selv gøre, eller B10 kan hjælpe. Det kan være, at der er indhold fra et tidligere site, der kan migreres. Ellers udvikler B10 gerne nyt indhold. Vi har altid søgemaskineoptimering (SEO) i baghovedet, når vi laver indhold til websites, så I er sikret, at jeres site altid overholder de tekniske retningslinjer fra Google og Bing.

 

Lancering og drift af sitet

Når indholdet er klar, laver vi en sluttest og forbereder alt det tekniske, der skal til for at få lanceret det nye website. Vi sikrer også, at søgemaskinerne nemt finder det nye site, så overgangen fra et evt. gammelt til nyt site bliver kontrolleret og gnidningsfri.

 

Kom godt i gang med dit website

Rejsen starter som sagt med et opstartsmøde, hvor vi definerer jeres udfordringer og mål. Så er vi i gang. Og B10 styrer gerne hele processen, så du kan læne dig trygt tilbage og bidrage med det, du er verdensmester i: Din virksomhed, jeres produkter og ydelser. Vi sørger for hele teknikken bag og den fine indpakning, så du i sidste ende får et website, som kunderne elsker og gerne vender tilbage til.

Til syvende og sidst handler det altid om at gøre besøget relevant og værdifuldt

Se cases om online annoncering 

Gå tilbage til oversigt med ydelser

 

Kontakt Søren Nielsen
sn@b10.dk / 87 10 67 67
hvis du ønsker en dialog omkring websiteudvikling.